”Medlemsrettede goder vil få flere med i fællesskabet”

 Vi skal kæmpe for at få indført medlemsrettede goder i overenskomsten, mener Hans Martin Andersen, der er formand i Malernes Fagforening Midtjylland. Men hvad dækker medlemsrettede goder over? Og hvordan vil det kunne styrke fællesskabet? Få svarene fra Hans Martin Andersen her:

Hvad er medlemsrettede goder?
Det er fordele, der kun tilgodeser medlemmerne af de overenskomstbærende fagforeninger. Det kan være særlige ordninger eller løndele i overenskomsterne som for eksempel højere sygeløn, øget indbetaling ved pension, forsikringer eller direkte løn. Ens for goderne bør være, at arbejdsgiveren indbetaler for alle ansatte, men kun de, der er organiseret i en overenskomstbærende fagforening, nyder godt af bestemmelsen. Det vigtige er, at uorganiserede ikke må være billigere end organiserede. Dette undgås via en fondsløsning

Hvorfor skal vi have medlemsrettede goder i overenskomsten?
Det er vigtigt at inkorporere fordelene i overenskomsterne, fordi,  som det er nu, er det jo alle, uanset om man er medlem eller ej, der nyder godt af de aftaler, der bliver indgået. Alle får stigning i pension, SH og fritvalg. Alle nyder godt af løn under barsel og sygdom.  Også selvom det ikke er alle, der betaler til det fællesskab, der sørger for, at vi får netop disse aftaler.

Hvordan vil det styrke organiseringen?
Hvis vi som fagbevægelse skal være helt ærlige, så pisser det ud med medlemmer alle steder på tværs af forbund og fag. Og gennem de sidste i hvert fald 20 år er det ikke lykkedes os at vende den stærkt nedadgående kurve. For enkelte forbund og afdelinger har der været kortvarige stigninger, men ser vi på en samlet tendens siden 2000, så er vi langt færre i fællesskabet, end hvad vi kunne være.

Når vi som afdelingsvalgte og tillidsfolk og fagligt aktive forsøger at fastholde kollegaer eller overbevise nye medlemmer, bliver vi ofte mødt med argumentet ”jamen jeg får jo det hele alligevel.” Og det er for så vidt også rigtigt. Det er jo også grunden til, at man lidt frækt omtaler de, der står uden for fællesskabet som snyltere.

Men hvad nu hvis man ikke bare fik alting foræret. Hvad nu hvis man som medlem faktisk fik mere i pension, mere i barsel, mere i sygeløn, flere fridage eller helt basalt mere i løn. Vi kan se de fag, hvor deres organisering giver adgang til en højere løn, for eksempel gennem akkord, har en bedre organiseringsgrad. Og historisk er det også den platform, fagbevægelsen hviler på. Fællesskabet løftede levestandarden, så men meldte sig ind i fagets forening.  I dag løfter fællesskabet alle, så måske er det på tide, vi igen finder ind til kernen, nemlig at vise sort på hvidt, at der faktisk er en forskel på at være medlem af en rigtig fagforening og ikke at være medlem. Min påstand er, at medlemsrettede overenskomster i samarbejde med et stort stykke organiserende arbejde vil få flere med i fællesskabet.

Flere faggrupper bakkede op om at medlemsrettede goder skulle være en del af OK23. Hvorfor skete det ikke?
Det er jo i princippet kun forbundenes forhandlingsudvalg, der kan svare på det.  Jeg ved, at Malerforbundet havde det med til forhandlingerne, men vi må også gøre os det klart, at hvis man vil gå den vej, så er det ikke få forbund, der kan løse det selv. Vi er alle underlagt rammen og DA/DI’s luner. Derfor kan sådan et krav kun løftes af en samlet fagbevægelse og skal forhandles hjem i industriens gennembrudsforliget. Det kræver jo selvfølgelig, at man i CO Industri er enige om, at dette skal være et hovedkrav.

Tror du, at medlemsrettede goder kommer til at fylde til OK25?
Det vil jeg håbe. Men i sidste ende er det jo medlemmerne, der bestemmer hvilke krav, der skal fylde mest.
I min verden har vi som fagbeværgelse ikke råd til ikke at nytænke den måde, vi organiserer vores fællesskab på. Og jeg tror som sådan også, medlemmerne er klar på, at der skal bankes nye milepæle i jorden.
Jeg kan i hvert fald høre fra en del fagligt aktive på tværs af fag og forbund, at de er ved at være godt trætte af konstant at hive kontingentkroner op af lommen og betale for alle dem, der kører på frihjul.

Er tiden inde til medlemsrettede goder i 2025? – Og hvad kræver det?
Ja, tiden er inde.  Det har den sådan set været længe. Det her krav er ikke nyt. Det har været stillet mange gange de sidste 20 år og udspringer som et krav fra nogle af industrifagene. Men det kræver som sagt, at vi medlemmer stiller kravet til vores forbund. At vi forlanger, at den daglige kamp for flere medlemmer bliver båret med ind i overenskomstforhandlingerne. Og at CO Industris forhandlingsudvalg også er klar over, at man også her bærer et ansvar for at gøre vores fællesskab mere attraktivt. Vi kunne for 150 år siden, og jeg tror, at vi kan endnu.