Anbefalinger fra Malernes Fagforening Øst/Vest
Herunder kan du læse afdelingens anbefalinger inden for de tre områder:
- Malerforbundet og Danske Malermestre / Dansk Byggeri: Overenskomst for bygningsmalere og skilteteknikere
- Malerforbundet og ABAF: Overenskomst for autolakerere
- CO Industri og Dansk Industri: Overenskomst for medlemmer, ansat i industrien
Anbefaling til mæglingsskitsen for Malerforbundet og Danske Malermestre / Dansk Byggeri
Overenskomst for bygningsmalere og skilteteknikere
En enig bestyrelse i afdeling øst / vest, siger klart NEJ til den forligsmandskitse vi har modtaget.
Vi kan ikke acceptere noget, vi ikke selv har mulighed for at have indflydelse på. Det ligger så langt fra, hvad vores medlemmer havde af ønsker til overenskomsten 2020.
I forhandlingsudvalget er vi blevet mødt med arrogante forhandlere fra Dansk Byggeri og Danske Malermestre, de har på intet tidspunkt ønsket reelle forhandlinger.
Vi havde som det sidste tilbudt at vi kunne tilpasse Byggeriets resultat til vores overenskomst, hvori der bla. var en prisstigning på prislisten på 6,3 %, og til elever i malerfaget en fritvalgs ordning hvilket de andre håndværksfag har fået, som ville havde gavnet alle.
Vi siger derfor helt klart fra, og vil opfordre alle med overenskomster for Dansk Byggeri og Danske Malermestre, til at sige NEJ, til den kommende afstemning.
Vi håber på solidaritet, fra alle de der selv har fået lov at forhandle deres overenskomst.
Anbefaling til overenskomstforlig mellem Malerforbundet og ABAF
Overenskomst for autolakerere
En enig bestyrelse i afdeling øst / vest, siger ja til den overenskomst der er forhandlet med ABAF / autolakerere.
En overenskomst der indeholder væsentlige dele fra industriens overenskomst, så som 3% mere i fritvalgsordning, som vil kunne bruges til barnets 2. sygedag, seniorer kan bruge noget til at holde fri for evt. en ugentlig fridag. Muligheden for at sætte mere ind på sin pensionsordning vil også være der.
Og selvom der var et krav fra DA om rådighedstjeneste, fik vi det fjernet fra denne overenskomst.
Lønstigning på 3×2,5 kr og til elever en lønstigning på 1,7 % pr år.
Den samlede lønstigning vurderes til at have en værdi af 8,48 % i de tre år.
Anbefaling til overenskomstforlig mellem CO Industri og Dansk Industri
Overenskomst for medlemmer i industrien
En enig bestyrelse i afdeling øst / vest, siger ja til den overenskomst der er forhandlet med Industrien
En overenskomst der indeholder væsentlige dele fra industriens overenskomst, så som 3% mere i fritvalgsordning, som vil kunne bruges til barnets 2 sygedag, seniorer kan bruge noget til at holde fri for evt. en ugentlig fridag. Muligheden for at sætte mere ind på sin pensionsordning vil også være der.
Lønstigning på 3×2,5 kr. og til elever en lønstigning 1,7% pr år.
Løn under sygdom øges fra 9 – til 14 uger.
Forbedringer for AMR, samt præcisering at TR har samme rettigheder som før GDPR.
Den samlede lønstigning vurderes til at have en værdi af 8,48 % i de tre år.
Med venlig hilsen
Malernes Fagforening Øst/Vest