Overenskomst | 13. juni 2018

OK18: Ny overenskomst til offentligt ansatte

Nu kan Malerforbundets medlemmer i det offentlige blandt andet se frem til lidt mere i lønningsposen, forhøjet pensionsordning og sikring af den betalte frokostpause.

61, 2 % af Malerforbundets medlemmer, ansat i Staten, stemte i starten af juni JA til ny overenskomst.

Dermed er alle offentlige overenskomster for medlemmer i kommunerne, regionerne og Staten godkendt og gældende fra april 2018.

Udpluk af resultater:

LØN: Der er aftalt en lønramme på 8, 1 procent de næste tre år. De vil give en generel lønstigning på 6, 07 procent.

Derudover afskaffer man det udskældte privatlønsværn og genindfører reguleringsordening. Den skal sikre, at de offentlige lønninger i højere grad følger lønnen i den private sektor.

SPISEPAUSE: Den betalte spisepause sikres som en overenskomstmæssig ret for alle, der har den i dag.

PENSION: De kommunalt- og regionaltansatte håndværkere får en stigning i pensionsbidrag på henholdsvis 0,43 og 0,34 procent.

KOMPETENCEFONDEN VIDEREFØRES: Den skal i højere grad sikre individuel kompetenceudvikling og uddannelse, der er tilpasset den enkelte.


Del: