OK2020 | 28. februar 2020

OK20: Forhandlinger afbrudt

Arbejdsgiverne nægter at forhandle om en fair og anstændig mindsteløn

– I dag klokken 10 genoptog vi forhandlingerne med Danske Malermestre og Dansk Byggeri. Vi havde håbet på, at de tog vores krav om en fair og anstændig mindsteløn i form af akkordafsavn seriøst, men vi må desværre nu konstatere, at arbejdsgiverne hverken er villige eller i stand til at forhandle noget som helst på det punkt. Derfor har vi valgt at afbryde forhandlingerne for nu, siger forbundsformand Martin B. Hansen.

– Vi håber, arbejdsgiverne kommer på bedre tanker hen over weekenden, men vi gør os ikke de helt store forventninger. Kravet om en højere mindsteløn står fast fra vores side, og det vil det blive ved med.  

– Forligsmanden har udsat konfliktvarselsen med 14 dage, dermed er der tid endnu til at forhandle en overenskomst på plads. Hvis arbejdsgiverne ellers vil. Uanset hvad, bliver det nok en aftale, der om muligt skal i stand med forligsmandens hjælp, lyder det fra Malerforbundets formand.

 


Del: