OK2020 | 21. marts 2020

OK20: Her er mæglingsskitsen

Forligsmanden har nu fremlagt en skitse til mæglingsforlag. Skitsen er udarbejdet i samarbejde med FH og DA. Forligsmanden regner med at fremsætte den endelige mæglingsforslag onsdag i næste uge. 

Du vil som medlem af Malerforbundet blive kontaktet inden længe og blive informeret om det videre forløb. 

Der er nu blevet præsenteret en mæglingsskitse for de områder, der ikke har kunnet indgå aftale om ny overenskomst – Herunder Malerforbundet, der onsdag måtte forlade Forligsinstitutionen efter et endegyldigt sammenbrud i forhandlingerne med Danske Malermestre og Dansk Byggeri.

Mæglingsskitsen er udarbejdet i Forligsinstitutionen i samarbejde med Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Du kan se skitsen her.

Hvad nu?

De lokale afdelinger i Malerforbundet vil sammen med deres bestyrelser granske mæglingsskitsen igennem. Du vil blive kontaktet inden længe og blive informeret om det videre forløb.


Del: