OK20 Leksikon

Overenskomstforhandlinger er indviklede! Få styr på de essentielle OK-begreber lige her. 

Den danske model

En af de særlige ting ved det danske arbejdsmarked er, at lønmodtagere og arbejdsgivere som hovedregel selv forhandler sig til rette om løn og arbejdsvilkår. Man kan ikke slå op i en lov og se, hvad man skal have i løn, hvor længe man skal arbejde, og hvor meget man skal betale i pensionsbidrag. Det er organisationerne for lønmodtagere og arbejdsgivere, der aftaler rettighederne og de fælles spilleregler.

Forhandlerne

’Arbejdsmarkedets parter’ er et af de udtryk, man hører mest, når der er overenskomstforhandlinger.
Udtrykket betegner de to parter, der forhandler overenskomster – nemlig lønmodtagere og arbejdsgivere

Men ”parterne” er faktisk et vidt begreb. I nogle tilfælde er det topfolkene fra hovedorganisationerne, der er parterne, i andre tilfælde er det forhandlerne fra de forskellige fagforeninger og arbejdsgiverforeninger.

Forligsinstitutionen

Forligsinstitutionen kommer ind i billedet, når forhandlerne ikke kan blive enige om en aftale. De fagforbund og arbejdsgivere, som ikke selv kan blive enige om at forny deres overenskomst, vil blive indkaldt af forligsmanden, som derefter vil forsøge at mægle mellem dem. 

Forligsinstitutionen har nogle beføjelser, som overenskomstforhandlerne har respekt for. Blandt andet kan Forligsmanden med indkalde parterne til forhandlinger. Ifølge forligsmandsloven (”Lov om mægling i arbejdsstridigheder”) har de overenskomstbærende hovedorganisationer pligt til at møde op.

Forligsmandens mål er at få lavet så mange forlig som muligt, inden han eller hun fremsætter et mæglingsforslag, som kan sendes til urafstemning.

Forligsmand

Forligsinstitutionen består af tre forligsmænd, én suppleant og op til 21 mæglingsmænd. De tre forligsmænd vælger en formand for Forligsinstitutionen. Siden 1. januar 2016 er Ole Hasselgaard valgt som formand. Forligsmanden på de offentlige overenskomster er Mette Christensen.

Forligsmænd og mæglingsmænd udpeges af beskæftigelsesministeren.

Fredspligt

Så længe overenskomsten gælder, må man ikke strejke. Nedlægger en gruppe medarbejdere alligevel arbejdet, har de brudt overenskomsten. Det betyder, at strejken næsten pr. definition vil blive erklæret overenskomststridig i Arbejdsretten. De strejkende kan så blive idømt en økonomisk straf i form af en bod, hvis de ikke hurtigt går i arbejde igen.

På samme måde må arbejdsgiverne ikke iværksætte en lockout, så længe overenskomsten er gældende. Til gengæld må både arbejdsgivere og lønmodtagere gå i konflikt (dvs strejke og lockoute), når det ikke gælder en overenskomst, hvis den fx er udløbet.

Hovedaftalen

Hovedaftalen kaldes ofte arbejdsmarkedets grundlov. Det er en overordnet overenskomst, som sætter rammerne for de overenskomster, som bliver indgået under Hovedaftalens paraply. 

Den første hovedaftale mellem LO og Dansk Arbejdsgiverforening blev indgået i september 1899, og principperne er stadig de samme.
Det er på grund af Hovedaftalen, vi i dag har et system med kollektive overenskomster, der udløber og dermed også forhandles samtidig.

På det offentlige arbejdsmarked har de enkelte forbund eller grupperinger indgået hovedaftaler med arbejdsgiverne. 

Hovedorganisationer

Der er to hovedorganisationer for lønmodtagere: Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), som blev dannet 1. januar 2019 ved en fusion af LO (Landsorganisationen i Danmark) og  FTF (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd) – og Akademikerne (AC). 

I modsætning til det private område har hovedorganisationerne ikke en særlig aktiv rolle, når overenskomsterne på det offentlige område skal fornys.

Konflikt

Hvis der ikke kan opnås enighed om at forny en overenskomst, eller hvis medlemmerne nedstemmer et forhandlingsresultat, er der konflikt – forudsat at parterne har sendt konfliktvarsler i tide. Det kan være i form af en strejke, lockout eller begge dele.

Sidste store konflikt på det private arbejdsmarked var i 1998, da et flertal af forbundenes medlemmer stemte nej til forligsmandens mæglingsforslag.

På det offentlige arbejdsmarked vil der dog aldrig blive tale om en total konflikt. Sygehuse, plejehjem, ambulancekørsel og andre livsvigtige områder vil fortsat fungere med en minimumsbemanding.

Konfliktvarsel

Inden en overenskomst udløber, bliver den opsagt af parterne til genforhandling.
Samtidig kan parterne sende første varsel om henholdsvis strejke og lockout.

Første varsel har ikke så stor betydning i sig selv – det bliver først alvor, når andet konfliktvarsel er sendt, for det betyder, at en konflikt kan gå i gang syv dage senere.

Forligsmanden har dog mulighed for at udskyde de varslede konflikter i 14 dage. Og hvis han eller hun skønner, at der er muligheder for forlig, kan konflikten udskydes i yderligere 14 dage.

Normalt bruger forligsmanden begge muligheder for at udskyde en konflikt.

Selv om overenskomsterne udløber 1. marts eller 1. april, vil en konflikt dermed ofte først kunne bryde ud omkring en måned senere.

Lønramme

Lønrammen er et centralt begreb i de offentlige overenskomstforhandlinger og kan betegnes som den samlede pris, arbejdsgiverne skal betale for et overenskomstforlig.

Lønrammen omfatter både generelle lønstigninger, pensionsforbedringer, puljer til de enkelte organisationer, lokalløn og alt, hvad der i øvrigt kan koste noget i en overenskomstaftale.

Lokalløn

Lokale løntillæg kom først ind i de offentligt ansattes overenskomster i slutningen af 1980’erne. Princippet er, at en del af den samlede lønramme øremærkes til lokale lønforhandlinger, hvor de kan fordeles til enkelte faggrupper eller til de ansatte på en arbejdsplads. Godt 10 procent af de statsansattes løn udbetales i dag som lokalløn – i kommuner og regioner er det cirka syv procent.

Minimalløn

På det private arbejdsmarked er det mest almindeligt, at lønnen i et eller andet omfang forhandles lokalt. Det kaldes ofte minimallønsområdet eller mindstebetalingsområdet.

Her aftaler overenskomstparterne en mindsteløn, og så er det op til medarbejdere, tillidsrepræsentanter og ledelser på virksomhederne at forhandle de endelige lønninger på plads.

Overenskomster med lokale lønforhandlinger findes blandt andet i størstedelen af industrien og byggeriet, men der er store forskelle på de lønsystemer, man bruger i de enkelte brancher.

På mange virksomheder forhandler man en egentlig lokalaftale om løn.
Her taler man om, at overenskomsten udgør en ramme, som fyldes ud lokalt på arbejdspladserne.

Mægling

Når der er indgået en overenskomst, er det i Hovedaftalen bestemt, at det ikke længere er tilladt at strejke.

Hvis der i løbet af overenskomstperioden, der løber 2-4 år, opstår et problem på arbejdspladsen, skal det derfor løses ved mægling. Det foregår ved, at repræsentanter for lønmodtagernes fagforening mødes med repræsentanter for arbejdsgivernes organisation og forsøger at nå til enighed om, hvordan problemet kan løses.

OBS: Denne her form for mægling har ikke noget med ’mæglingsforslag’ at gøre.

Mæglingsforslag

Overenskomstforhandlingerne slutter som regel med, at forligsmanden fremsætter et samlet mæglingsforslag. Forslaget omfatter alle overenskomstforlig – både dem, der er indgået med og uden forligsmandens hjælp. Forslaget samler de områder op, hvor parterne helt har opgivet at blive enige.

Man kan altså ikke slippe uden om ved at nægte at forhandle.

Mæglingsforslaget sendes til urafstemning, hvor medlemmerne stemmer ja eller nej til forslaget.

Normalløn

Der eksisterer grundlæggende to lønsystemer på det danske arbejdsmarked: Mindstebetaling og normalløn. 

I mindstebetalingssystemet fastsættes en mindstesats for en arbejdstime, men man kan selv forhandle sig til en højere løn. 

På normallønsområdet ligger lønnen tæt på det, man har aftalt i overenskomsten
Her er der ikke tradition for at indgå lokale aftaler om lønnen, og derfor kender medarbejderne lønudviklingen i hele overenskomstperioden.

Overenskomst

En overenskomst er en aftale om løn- og arbejdsforhold mellem på den ene side en fagforening/medarbejderklub på en virksomhed og på den anden side en arbejdsgiverforening eller en enkelt arbejdsgiver. Overenskomsten bestemmer bl.a., hvor meget man har krav på i løn og pension, og de almindelige regler om arbejdstid. På de fleste arbejdspladser i Danmark arbejdes der efter en overenskomst. 

Overenskomster løber normalt i to, tre eller fire år, og i denne periode er der fredspligt. Det vil sige, at der hverken må iværksættes strejke eller lockout.

Rammeaftale

Siden storkonflikten i 1998 har hovedorganisationerne for lønmodtagere og arbejdsgivere i god tid inden hver forhandlingsrunde indgået en såkaldt rammeaftale i et forsøg på at skabe et konstruktivt forhandlingsklima. Aftalen hedder mere korrekt ’Rammeaftale for de decentrale forhandlinger’.

Inden der sendes konfliktvarsler, skal parterne mødes og drøfte, om en konflikt nu også er nødvendig. Samtidig opfordres forhandlerne til at være loyale, når de går ud og præsenterer et indgået forlig for offentligheden og i det materiale, der sendes ud til medlemmerne.

Regeringsindgreb

Politikerne vil normalt helst holde sig udenfor overenskomstforhandlingerne, men når en konflikt har løbet et stykke tid, og der ikke er udsigt til en løsning, vil de ofte standse konflikten med en lov.

Man kalder det et regeringsindgreb, for det er beskæftigelsesministeren, der kommer med lovforslaget.

Men det kræver, at et flertal i Folketinget vil stemme for, og regeringsindgreb i arbejdskonflikter vedtages normalt også af meget brede flertal.

Reguleringsordning

Reguleringsordningerne er en del af de offentlige overenskomster. De sikrer, at lønudviklingen på det offentlige og det private arbejdsmarked følges nogenlunde ad.

Lønmodtagerne i den offentlige sektor er dermed sikre på, at de ikke sakker bagud i forhold til deres privatansatte kolleger. Men omvendt betyder reguleringsordningen også, at de offentligt ansatte ikke bliver lønførende.

Sammenkædning

Et samlet mæglingsforslag, som rummer alle overenskomstforlig, betyder i praksis, at stemmerne fra alle medlemmer tælles sammen, uanset hvilken overenskomst de har.

Med mæglingsforslaget forhindrer man, at mindre overenskomstområder bliver fanget i isolerede konflikter.

Strejke og lockout

Når arbejdstagerne nedlægger arbejdet, kaldes det en strejke. En strejke kan både være lovlig, for eksempel hvis overenskomsten er udløbet, og der ikke er forhandlet en ny på plads. En strejke kan være ulovlig, hvis den finder sted midt i overenskomstperioden.  

På det offentlige arbejdsmarked er der som regel visse steder nødbemanding på livsvigtige områder som fx hospitaler, plejehjem, beredskab og ambulancekørsel. Det betyder, at grupper af medlemmer skal fortsætte med at arbejde.

Når arbejdsgiveren lukker arbejdspladsen, så medarbejderne ikke kan komme på arbejde og tjene penge, kaldes det en lockout

En lockout ses normalt kun i forbindelse med et sammenbrud i overenskomstforhandlingerne.

Med en lockout kan arbejdsgiverne slippe for at betale løn til medarbejdere, som ikke er i strejke.

Lærlinge og elever må ikke lockoutes.

Urafstemning

Når der er indgået en ny overenskomst, skal den sendes til urafstemning: Fagforbundenes medlemmer skal afgøre, om de synes, overenskomsten er god nok. Reglerne for urafstemning varierer mellem overenskomstområderne.

Er overenskomsten indgået helt uden om Forligsinstitutionen, gælder de enkelte forbunds regler, og det vil normalt sige almindeligt flertal.

Men i reglen er overenskomsten en del af et samlet mæglingsforslag, som er udarbejdet i Forligsinstitutionen – og så er reglerne lidt anderledes.

Hvis mere end 40 procent af de stemmeberettigede medlemmer har deltaget, gælder almindeligt flertal.

Men er deltagelsen under 40 procent, skal mindst 25 procent af alle stemmeberettigede sætte kryds ved “nej” for at forkaste mæglingsforslaget.

Denne grænse skal forhindre, at et lille antal medlemmer kan sende Danmark ud i en storkonflikt.

Kilde: Fagbevægelsens Hovedorganisation