OK20 skal handle om social dumping

Den 34-årige malersvend Rene Brøndum elsker sit job. Men han er bekymret for, at faget bliver ødelagt af social dumping. Derfor mener han, at næste års overenskomstforhandlinger især skal handle om at stoppe udnyttelse af underbetalt udenlandsk arbejdskraft.  

– Social dumping har altid været et varmt emne for mig. Vi er i et fag, der nemt kan blive udkonkurreret. Nogle gange kan man godt føle sig lidt til grin over, at man har stået fire år i lære, og så kommer der bare en ufaglært ind og siger ’jeg kan godt finde ud af at male’ og så gør han arbejdet til en meget lavere pris end hvad man selv ville acceptere, forklarer Rene Brøndum.

Man kan sige, at malingen flyder i Rene Brøndums blodårer. Han er familiens tredje generation af malere, og han har aldrig været i tvivl om, at det var malervejen, han skulle gå. Han blev udlært for godt 13 år siden og arbejder i dag i et mindre malerfirma i Aalborg.

Vi skal værne om vores fag

Rene Brøndum fravælger bevidst at arbejde for de store firmaer, da lønnen ofte er for lav og tidsplanerne for urealistiske. Det har han selv erfaret, da han for nogle år tilbage var ansat i et stort malerfirma:

– Vi knoklede og knoklede, men vi fik alt for lidt i løn. Jeg blev ved med at sige til min mester, at nu skal vi finde ud af noget, men han trak det i langdrag. Det endte med at, mester købte en ny bil. Og vi andre fik ingenting. Jeg valgte at sige op, fortæller Rene Brøndum. Han er glad for at være havnet i det mindre firma, han har arbejdet i de sidste 2,5 år og hvor han er kollegaernes tillidsrepræsentant.  

Rene Brøndum er ikke bange for at råbe op, hvis tingene ikke er i orden, eller hvis han oplever trusler mod malerfaget. Derfor håber han også, at især social dumping bliver et vigtigt tema til næste års overenskomstforhandlinger.

– Vi skal værne om vores fag. Det er et godt fag, og jeg elsker det! udbryder Rene Brøndum.

Arbejdet bliver taget fra os 

De seneste år har han oplevet, hvordan malerfaget i stigende grad bliver truet udefra. Han ser det blandt andet ved, at flere og flere spartel-firmaer med ufaglærte ansatte overtager en del af malernes arbejde:

– Det er jo en udfasning af vores job og vores fag. Det er ofte vikarbureauer, der hyrer folk til de her firmaer. Og de underbyder os, der har gået i lære for at kunne gøre tingene ordentligt, lyder det fra Rene Brøndum.

Han har selv oplevet, at en del af hans arbejdet blev taget fra ham:

– Det var da jeg arbejdede på et stort byggeri her i byen.  Da vi en morgen mødte ind på pladsen, var væggene spartlet og slebet. Så vi skulle kun lige pletspartle, sætte filt op og male. Jeg tænkte først, at det var vel fint nok i forhold til arbejdsgangen. For så var noget af det grove arbejde taget. Men vi skal jo passe på, at vi ikke udliciterer alt for meget. For så står vi til sidst og kun kan én ting. Og hvis jeg kun kan én ting, så kan jeg heller ikke argumentere for, hvorfor jeg skal have den løn, jeg skal, og hvorfor de skal bruge mig, siger Rene Brøndum.

Kædeansvar og grænse for brug af vikarer

Han er nervøs for, at malerfaget med tiden vil udvikle sig på samme måde som i Tyskland, hvor faget er opdelt af malere og tapetserere. Og så er han harm over, hvordan mennesker fra især Østeuropa bliver udnyttet for at spare penge, mens løn, arbejdsvilkår og kvaliteten i faget forringes.  

Hvad kan man gøre ved det?

– Jamen det handler jo om kædeansvar for bygherrerne, lyder det fra Rene Brøndum.

Han mener også, at der bør være en grænse for, hvor lang tid man må have vikarer ansatte.

– For har du gjort dit arbejde godt, hvorfor skal du så blive ved med at gå som vikar, hvis der er arbejde nok til en fastansættelse?

Læs mere om overenskomstforhandlingerne 2020 her og i næste nummer af Fagbladet Maleren.