Sådan får vi flere med i fællesskabet
Debatindlæg af: Majbritt Nikolajsen, klubformand i Svendeklubben Hansen og Mortensen
Jorden brænder under den danske model. Flere og flere lønmodtagere vælger at stå uden for de overenskomstbærende fællesskaber. Men vi kan nå at vende bøtten.
Gennem godt organiseringsarbejde kan vi løfte vores kollegaers løn og arbejdsforhold. Og særligt, når der ligger en stærkt organiseret klub bag. Det er den rigtige gode nyhed.
Man kan måske ikke bebrejde hårdtarbejdende familier, der skal have økonomien til at hænge sammen – særligt i disse tider – når de falder for nogle af de mange falske reklamer, der hver dag pumpes ud fra de gule forretninger.
Reklamer, der tilbyder samme hjælp og rettigheder som i de rigtige faglige fællesskaber. Og det er da heller ikke langt fra sandheden. For ser vi på vores overenskomster, så er der noget om snakken. Vores områdeoverenskomster dækker alle, der arbejder under dem.
De uorganiserede får nøjagtig det samme som sidemanden, der troligt betaler sit fagforeningskontingent hver eneste måned og dermed sørger for at opretholde Den Danske Model, der sikrer ordentlige løn og arbejdsforhold.
Vores kollegaer i virksomheden har set hvad sammenholdet kan løfte og de har følt på egen krop, at der faktisk er en forskel, på at være en del af et fællesskab og at stå udenfor.
Vores fællesskab og sammenhold kan altså organisere og løfte de lavtlønnede i byggebranchen og være et vigtigt værn mod social dumping. Men det kræver at vi har et stærkt sammenhold over hele linjen. Når først sandet skrider, så skal der ikke meget til før slottet falder sammen.
Desværre ser vi i FH-fagforeningerne, at kollegaerne svinder ud. Alle med undskyldninger om, at det er billigere og der er samme vare på hylderne i butikken på den anden side af gaden.
Og netop det er problemet. For vores fællesskab er ikke en butik, og vi har intet værn mod dårlige kopier.
Men det kan vi få. Og vi kan gennem er godt klub- og TR-arbejde også organisere vores kollegaer, men det kræver mere end ”bare” gode argumenter om fællesskab. Der skal konkrete forskelle til. Et fællesskab skal kunne mærkes også individuelt.
Flere og flere tillidsfolk på tværs af brancher, skriger efter værktøjer til at organisere deres kollegaer. Og hvis vi skal sikre fagbevægelsen og vores fællesskaber, så er det altså nu der skal ske noget. Om 2 eller 4 år er det måske for sent.
Kravene om fondsløsning er allerede stillet flere gange. En fond, som arbejdsgiverne indbetaler til, og hvor midlerne bruges til organiserende og medlemsrettede goder. Tiden er inde til, at vi i overenskomstforhandlingerne i 2023 får indført de her særlige medlemsrettede goder, så det kun er os organiserede, der får noget ud af evt. satsstigninger.
Lad de uorganiserede for en gang skyld mærke, at der rent faktisk er en fordel på det at være medlem af en rigtig fagforening.
Kære venner, det er vigtigere end nogensinde at vi rykker sammen i bussen.
Majbritt Nikolajsen
Klubformand
Svendeklubben Hansen og Mortensen
