Corona | 16. marts 2020

Silkeborg-kursus 2020 er indtil videre afyst

COVID-19 har også konsekvenser for MFD Ungdom, som for nu aflyser Silkeborg-kursus 2020. “Vi håber dog meget på, at MFD Ungdom kan afholde kurset senere på foråret,” siger forbundssekretær Anne Mette Markussen.

Konsekvenserne af coronasmitten fortsætter. Således aflyser lærlingene i MFD Ungdom nu Silkeborg-kursus 2020.

-Det er simpelthen så ærgerligt. Mere end 70 unge mennesker havde allerede tilmeldt sig, og det tegnede bare til at blive et rigtig fedt kursus, men med regeringens og myndighedernes anbefalinger har vi ikke noget valg, siger forbundssekretær Anne Mette Markussen.

Der bliver lige nu arbejdet på at finde en alternativ dato til Silkeborg-kursus senere på året, men det afhænger af både skole, undervisere og COVID-19. 

-Ligesom alle andre, aner vi jo ikke, hvad vej det går. Vi anbefaler derfor allerede interesserede i at følge MFD Ungdom på Facebook, så man kan få seneste nyt, siger Anne Mette Markussen.

Alle tilmeldte får i den 16.03.20 besked om, at kurset den 3.-5. april er aflyst. Hvis det lykkes at afvikle kurset senere på året, vil det blive nødvendigt at tilmelde sig på ny.


Del: