Skills: Travlhed og dyb koncentration
DM I SKILLS
DM i Skills er i fuld gang i Næsted Arena. Der var ca. 15.000 besøgende på åbningsdagen torsdag, og fredag strømmede skoleelever og andre nysgerrige atter til hallerne i Næstved, hvor konkurrencen om at blive den bedste til sit fag kører på anden dag for de mange erhvervsskoleelever.
Fem bygningsmalerelever og seks autolakererelever deltager i år i DM i Skills. Skilteteknikerne er ikke med i konkurrencen, men er tilstede til Skills med en meget velbesøgt stand.
Hos skilteteknikernes stand kan mit lave sin egen mobilholder, hvilket er blevet lidt af tilløbsstykke. Besøgende står i kø for at få lov at lave en mobilholdere og samtidig blive klogere på skilte-faget.
På andendagen har bygningsmalerelever travlt med blandt andet tapetopsætning og farveefterligning. De fem unge elever, Anja, Jeanne, Kamilla, Melissa og Lykke arbejder i dyb koncentration, mens nysgerrige besøgende kigger på og tager billeder.
De seks autolakererelever Philip, Nikolaj, Amanda, Mikkel, Emil og Frederik har travlt med blandt andet reparation af forskærm og afdækning af bil på tid.