Det mener formanden om den nye overenskomst

Hvad har vi fået? Hvad har det kostet? Og hvad får de timelønnede ud af det? Hør forbundsformand Tonny Olsens svar på spørgsmål om overenskomstresultatet.

Hvorfor er du tilfreds med OK-resultatet?

”Det er jeg blandt andet fordi, at især lærlingene får et markant løft. Oveni i lønstigningerne på 8 procent fjernes løntrin 1 for de nye lærlinge. Det er virkelig noget, der batter, og det er et vigtigt og velfortjent lønløft til de unge. Der er også aftalt stigninger til voksenlærlingene, og så oprettes der en særlig lønopsparing på to procent.

Derudover er der kommet flotte stigninger på de forskellige orlovsordninger, som vil kunne mærkes af rigtig mange. Ligesom stigningen på SH’en og mindstesatserne. Helt generelt er det et resultat, der giver stigninger og forbedringer til alle. Og det er aftaler, der er kommet i hus i en tid med økonomisk krise og usikkerhed om fremtiden. Derfor er det vigtigt, at medlemmerne er sikret stigninger på lønnen de næste år.”

Hvad har været anderledes denne gang?

”Vi har forberedt os ekstra godt, og vi var klar over at det ville blive vanskelige forhandlinger med arbejdsgiverne. Men det er gået godt, og det skyldes ikke mindst, at vi har haft et meget aktivt forhandlingsudvalg, og en helt anden og mere inddragende proces. Der har været et pisse godt sammenhold og teamwork.”

Hvad har det kostet os at få de forbedringer i overenskomsterne?

”Som i enhver forhandling er der jo krav og modkrav. Vi har fået en masse forbedringer og prisstigninger denne gang, og vi har også givet noget til arbejdsgiverne, blandt andet er zonegrænsen blevet udvidet fra 12 til 20 kilometer for kørsel i mesters bil. Her er de lidt specielle zoner i København dog undtaget. Og for lærlingene reduceres siddepenge-satsen til 70 procent.

Arbejdsgiver mener selv, at det har været en dyr omgang for dem. Og i det store billede har vi også fået meget mere, end hvad der er givet. Det tror jeg også, at medlemmerne vil kunne mærke. Jeg synes det er fair og solidarisk aftale.”

Inflationen og prisstigninger har presset lønmodtagerne. Bliver der rådet bod på dette i de nye forhandlinger?

”Det er bestemt vores hensigt og håb, at de stigninger, der lagt op til, vil indhente den tabte købekraft. Vi ved, at inflationen har været rekordhøj sidste år, og at lønningerne har haltet gevaldigt bagud. Det har presset medlemmerne økonomisk. Nu har vi lagt op til lønstigninger over hele linjen, men vi kan af gode grunde ikke spå om inflationen i fremtiden.”

Hvad gavner det de mange timelønnede at, at prislisterne stiger?

”Prislisterne har en afsmittende effekt på timelønnen. Det er et pejlemærke for, hvor meget timelønnen tilsvarende kan forhandles op ude i virksomhederne. Med andre ord, kan malersvenden, klubformanden eller tillidsrepræsentanten aktivt bruge stigningerne i lokalforhandlingerne ved at sige til mester: ”Så meget ville jeg tjene ved at få målt op – derfor bør min timeløn matche samme niveau.”

I det hele taget er det jo meningen med vores minimallønsystem, at timelønnen forhandles lokalt. Desværre har arbejdsgiverne været alt for nærige i lokalforhandlingerne de sidste mange år. Men den går ikke længere. Med vores nye overenskomstaftaler har arbejdsgiverne selv forpligtet sig til at indgå i reelle lønforhandlinger med medarbejderne. Og det kommer vi til at holde dem op på”

Det har tidligere været svært at forhandle løn lokalt med mester – Hvorfor tror du det bliver nemmere nu?

”Jeg tror bestemt ikke, at det er nemt. Men vi har fået nogle elementer med i aftalerne, som giver et større fokus på lokalaftaler og lokal løndannelse, og tillidsrepræsentantens rolle er også blevet styrket.”

Hvad hvis arbejdsgiverne ikke giver lokale lønstigninger?

”Vi er som sagt enige med arbejdsgiverne om, at løndannelsen i malerfaget skal ske lokalt, og at man er forpligtet til at indgå i reelle forhandlinger. Sker det ikke, vil jeg helt klart anbefale, at man tager fat i sin fagforening. Jeg ved også, at lokalafdelingerne står klar med hjælp og rådgivning til at indgå lokalaftaler og lønforhandlinger med mester.”

Hvorfor skal en del af overenskomstrammen gå til at udenlandske kollegaer får 25 kroner i boligtillæg?

”Fordi vi har en fælles interesse i, at vi ikke bliver fuldstændig udkonkurreret af billig udenlandsk arbejdskraft. Vi skal have hævet bunden så der ikke er denne store lønforskel. Det er ikke i orden, at vores udenlandske kollegaer bliver udnyttet og underbetalt. Og det er heller ikke i orden, at det skaber løndumping for de danske kollegaer. Vi anser de 25 kroner som værn mod social dumping og ulighed.”

Læs mere om de forskellige overenskomstforlig her