Stor bekymring for social dumping
80 procent af medlemmerne af Malerforbundet bekymrer sig helt eller delvist for social dumping. Og 73 procent bakker op om en ny grundlæggende EU-aftale om ordnede forhold i EU.
Det viser en undersøgelse, lavet blandt Malerforbundets medlemmer. 1.528 medlemmer har deltaget i undersøgelsen, der blev sendt elektronisk ud til medlemmerne i slutningen af marts.
Vores rettigheder skal have forrang
I Malerforbundet er holdningen klar: Vi ønsker og kræver en fælles EU-aftale – en såkaldt social protokol, der medfører, at opstår der en konflikt i et EU-land med økonomi på den ene side og sociale/faglige rettigheder på den anden side, skal det sociale/faglige veje tungest.
– Vi skal have sat en stopper for den stigende ulighed og social dumping. Det kræver en helt anden europæisk dagsorden. Det er på tide, at faglige rettigheder og ordentlige løn- og arbejdsvilkår bliver vægtet højere end arbejdskraftens frie bevægelighed. Vi kan jo se, hvordan den frie bevægelighed uden ordentlige foranstaltninger til at sikre løn og arbejdsvilkår, land for land i Europa udhuler de nationale arbejdsmarkeder i et ræs mod bunden. Derfor vil vi kæmpe for, at der bliver indført en social protokol, der effektivt skal beskytte arbejdernes rettigheder. Nu og i fremtiden, siger forbundsformand Martin B. Hansen.
Se udpluk af medlemmernes besvarelser herunder: