Politik | 13. september 2018

Tiltrængt hjælp til erhvervsuddannelserne: Flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse

Regeringen vil nu afsætte milliarder til, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Små skridt i den rigtige retning, mener Malerforbundet. 

 

Regeringen er kommet med et godt – men også hårdt tiltrængt – udspil til at styrke erhvervsuddannelserne.

Vi kommer til at mangle kvalificeret, faglig arbejdskraft i fremtiden. Og nu ser det endelig ud til, erhvervsskolerne får en udstrakt hånd fra Christiansborg.

Regering har netop fremlagt et nyt udspil, der skal få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. I udspillet er der afsat to milliarder til styrkelse af erhvervsuddannelserne over de næste fire år. Pengene skal blandt gå til disse 12 fokuspunkter:

  • Folkeskolen skal i højere grad give unge interesse for praktiske fag. Alle elever skal prøve kræfter med teknik, service og konstruktion i folkeskolen.
  • Alle folkeskoleelever skal udfordres på deres valg af uddannelse og ikke se gymnasiet som eneste mulighed. Lærere i folkeskolens ældste klasser skal være bedre til at åbne elevernes øjne for andre muligheder.
  • Kommunerne skal have større ansvar for at få unge mod erhvervsskolerne. Hver enkelt kommune bliver forpligtet til at sætte lokale mål for, hvor mange der søger ind på erhvervsskolerne.
  • Flere unge skal vælge den rigtige uddannelse i første hug. Fra 2019 bliver kravene til at komme i gymnasiet hævet, men regeringen er klar til at stramme yderligere, hvis det er nødvendigt for at få flere mod erhvervsskolerne.
  • 10. klasse skal i højere grad være et springbræt til en erhvervsuddannelse. Regeringen vil nedsætte et ekspertudvalg, som skal komme med anbefalinger.
  •  Erhvervsuddannelser skal have et bedre image, og der skal være mere begejstring for fagene. Blandt andet skal flere gæstelærere undervise på skolerne – for eksempel en Michelin-kok eller en kendt snedker.
  • Der skal være mere attraktive studiemiljøer på erhvervsskolerne, hvor der bliver taget godt mod nye elever, og der skal være faste traditioner, når man afslutter sin uddannelse.
  • De unge skal have længere tid til at vælge rigtigt. I dag kan unge, der afslutter 9. eller 10. klasse, starte på grundforløbets første del på en erhvervsskole inden for et år. Vinduet skal fremover være to år.
  • Der skal være højere kvalitet i undervisning og øget digitalisering. Erhvervsskolerne får tilskud til moderne udstyr, robotter og at styrke lærernes kompetencer på it-området.
  • Unge skal have større sikkerhed for praktikplads tidligere i uddannelsen. Regeringen vil indføre et praktikpladstilsagn, som forpligter unge og virksomheder til at tale sammen før grundforløbet.
  • Flere unge skal søge ind på de social- og sundhedsfaglige uddannelser. Kommuner skal kunne få dækket lønudgifter til elever mellem grundforløb og sommerferie. Det skal sikre, at flere får en praktikplads.
  • Erhvervsskolerne skal have mere frihed, og der skal være mindre bureaukrati. Det skal være lettere for den enkelte skole at oprette nye uddannelser.

I Malerforbundet mener formand Kresten Vendelboe, at der er mange gode takter i udspillet. Men understreger, at udspillet kun er et lille skridt i den rigtige retning. Der er nemlig lang vej endnu, hvis der skal rettes op området efter flere års besparelser på grund af det omstridte omprioriteringsbidrag. 

– Det ser ud til, at regeringen endelig har lyttet til os i fagbevægelsen. Vi har i lang tid råbt op om, at erhvervsuddannelserne har brug for et løft, og at det skal gøres mere attraktivt for de unge at gå den faglige vej i stedet for gymnasiet.

Kresten Vendelboe påpeger dog, at området er blevet udsultet de sidste mange år, og holder fast i, at de årlige to procents-besparelser på erhvervsuddannelserne skal sløjfes fra 2019.

– Det er fint, vi får flere elever fra folkeskolen til at få øjnene op for erhvervsuddannelserne. Men så skal vi også sikres, at kvaliteten på skolerne er i orden, og at der eksempelvis er nok undervisere. Det er tid til, at vi får tilbageført de mange års besparelser på området nu, siger Kresten Vendelboe.

 

Kilde: Undervisningsministeriet.


Del: