Tina efter sygdomsforløb: Jeg var ikke kommet igennem uden Malerforbundet

Hun elskede livet som maler. Men det gjorde hendes knæ ikke. Tina var igennem et langt forløb for at få anerkendt sin knæsygdom som arbejdsskade. Hun håber, at andre vil søge hjælp hurtigere, end hun gjorde.

At det kræver styrke at være syg, synes 62-årige Tina Torup, hun kan skrive under på. Tilbage i 2016 startede hendes problemer med knæsmerter. Hun havde været maler siden 1994, og hun var glad for det – men nu hævede knæene op og gjorde ondt.

-Jeg var ved lægen mange gange for at fortælle om mine smerter. Jeg kom i forløb hos en fysioterapeut og i fitness, men det hjalp ikke, siger Tina.

Tina måtte stoppe på sit arbejde som maler. Hun kom på sygedagpenge, og til sidst sendte lægen hende videre til arbejdsmedicinsk klinik.  I 2017 blev Tina opereret for slimsæk-betændelse i begge knæ. Da Tina var kommet sig efter operationen, startede hun i ressourceforløb med jobprøvninger.

-Jeg havde ikke et godt samarbejde med min sagsbehandler. Det var mit eget ansvar at bede om en anden, men jeg havde ikke overskuddet. Jeg var slidt op af sygdommen og smerterne, siger Tina, og fortsætter:

-Det var en hård tid. Det kræver mange kræfter at være syg. Min mand var en stor støtte, men han kunne ikke fjerne usikkerheden, siger hun.

Læs også: Guide: Sådan gør du, hvis du får en arbejdsskade

Tina og hendes mand mistænker arbejdsskade

I 2019 kom Tina og hendes mand til at tale om, at Tinas smerter burde anmeldes som arbejdsskade. Tina tog til sin læge og bad hende om at gøre det. Herefter kontaktede hun Malerforbundet.

-Hvis jeg kunne skrue tiden tilbage, ville jeg have kontaktet fagforeningen meget før. Det fortryder jeg, siger Tina.

Socialrådgiver i Malerforbundet Lisbeth Stefanski fik aktindsigt i Tinas papirer. I maj 2019 fik Tina afslag på anerkendelsen af sygdommen som arbejdsskade. Begrundelsen var, at Tina ikke havde haft tilstrækkeligt med knæbelastende arbejde. Lisbeth sagde til Tina, at hun vurderede, de skulle klage over afgørelsen.

-Hvis ikke jeg havde haft Lisbeth ind over sagen, var jeg aldrig kommet igennem. Man aner jo ikke, om man gør noget forkert. Lisbeth er så dygtig. Hun fortalte os, hvad hun synes, der skulle gøres, hvad de plejede, og hvad der ville være bedst, siger Tina og fortsætter:

Jeg var syg, og jeg havde simpelthen ikke overskuddet. Jeg var glad for støtten fra Lisbeth og min mand, siger Tina. 

Erstatning og fleksjob

Fire måneder senere fik Tina svar på, om hun havde fået medhold i klagen. Svaret gjorde hende meget glad: Hendes arbejdsskade var nu anerkendt, og hun fik tilkendt erstatning for varige mén.

– Det var skønt at få den afgørelse. Det var en anerkendelse af, hvad jeg lever med af smerter, og hvad sygdommen har gjort ved mit arbejds- og privatliv, siger Tina.

Hun bliver desuden tilkendt fleksjob. I dag arbejder Tina 12 timer om ugen i en italiensk delikatesseforretning i Nyborg. Her ekspederer hun og sætter varer på plads.Tina fik også tilkendt erhvervsevnetab som følge af arbejdsskaden. Hun har haft en stor indtægtsnedgang fra arbejdet som bygningsmaler til at være ansat i fleksjob

-Jeg er lykkelig for at have de timer. Jeg ville meget nødigt gå hjemme uden arbejde. Da sagen stod på, tænkte jeg på, at jeg måske aldrig kom i gang igen. Jeg var bange for, hvor det skulle ende. I butikken bliver der taget hensyn, jeg har gode kolleger, og jeg udfører et stykke arbejde, siger Tina.

Hendes smerter i knæene vil aldrig forsvinde. Det er blevet hverdag for hende, men der er meget, hun ikke kan. Hun styrter ikke rundt efter barnebarnet, hendes mand og hende tager ikke på de rejser, de gjorde engang, og hovedrengøring kan hun glemme alt om.

-Hvis jeg overanstrenger mig, hæver mine knæ. De bliver røde og gør ondt. Jeg passer på, for det er hårdt at leve med smerter. I dag er jeg glad, men jeg synes, det var et hårdt forløb. Jeg håber, min historie kan inspirere andre til at få hjælp i fagforeningen på et tidligt tidspunkt, hvis de oplever udfordringer i arbejdslivet, siger Tina.