Velkommen til Mit Maler – din personlige postkasse på maler.dk
I løbet af februar får alle medlemmer sin egen personlige postkasse, som nemt og sikkert kan tilgås fra pc, tablet og mobil.
Den digitale udvikling går stærkt, og det stiller også krav til, hvordan Malerforbundet kommunikerer nemt, sikkert og trygt med medlemmerne. Samtidig stiller persondataforordningen også skærpede krav til, hvordan dokumenter og personfølsomme oplysninger skal håndteres. Derfor har Malerforbundet etableret Mit Maler til at sikre kommunikationen til og fra medlemmerne.
Din personlige postkasse er klar i løbet af februar 2020, hvor vil modtage information om, hvordan du logger på postkassen via vores hjemmeside.
Sikkert og nemt
Mit Maler fungerer som en slags e-Boks, hvor du som medlem modtager post fra Malerforbundet. Det kan fx være personlige breve, men også indkaldelse til generalforsamling, invitationer til arrangementer og andre faglige aktiviteter.
Det er planen, at Mit Maler løbende udvikles med flere funktioner og services, som styrker kommunikationen endnu mere, og samtidig opfylder medlemmernes krav til et moderne fagligt fællesskab.
Det bliver nemt at logge på Mit Maler på forbundets hjemmeside maler.dk/mit. Her kan du logge på med NemID, Google-konto eller Facebook – fra både pc, tablet og mobil.
Inden Mit Maler for alvor går i luften, vil du modtage nærmere info fra forbundet om opstart og brug af din personlige postkasse.