OK2020 | 04. marts 2020

Vi vil sætte en stopper for uligheden i faget

“Det handler om, at vi ikke længere vil finde os i social dumping på det danske arbejdsmarked, og den ulighed, det skaber. En ulighed, der med tiden vil sprede sig til flere og flere brancher.

Det handler kort sagt om kampen for brød.”

Debatindlæg af Hans Martin Andersen, formand i Malernes Fagforening Midtjylland

Kravet om en højere mindsteløn handler om at fremtidssikre faget og at skabe et effektivt værn mod social dumping.  Dette vil også gavne malermestrene. Men skal det lykkes, kræver det, at vores modpart i forhandlingerne bryder Med DI og DA’s diktater.

Far blev ikke vred, far blev skuffet, da vi i Malerforbundet sidste fredag måtte erkende, at det det ikke nyttede noget at fortsætte overenskomstforhandlingerne med Danske Malermestre og Dansk Byggeri. Der var ingen lydhørhed over for vores rimelige krav om at løfte fagets mindsteløn og indføre akkordafsavn.
Alt sammen noget, der var muligt inden for de rammer, industriens forlig har lagt.

Vi er hverken grådige eller urimelige her. Vi kræver ikke mere end andre. Og vi er villige til at forhandle en overenskomstaftale inden for den samme økonomiske ramme som alle andre fagforbund.
I virkeligheden handler det om solidaritet med vores underbetalte kollegaer både dem med dansk statsborgerskab og de, der kommer hertil som gæster.

Det handler om, at vi ikke længere vil finde os i social dumping på det danske arbejdsmarked, og den ulighed, det skaber. En ulighed, der med tiden vil sprede sig til flere og flere brancher.

Det handler kort sagt om kampen for brød.

Sikrer vi ikke byggebranchen mod social dumping, kan vi ikke leve af vores svendebreve i fremtiden. Og når først bunden er slået ud af byggebranchen, så kommer turen til industrien. Det har vi allerede set ske syd for grænsen.

127 kroner i timen skaber ulighed

Vi kan i vores branche igen og igen konstatere, at en del af vores kollegaer laver malerarbejde til 127 kroner i timen, som lige nu er mindsteudbetalingen i vores overenskomst.

En udbetaling, der hverken kan eller skal afspejle en reel timeløn for faget. Vi er et minimallønsfag. Det betyder, at lønnen forhandles lokalt mellem svend og mester. Og de 127 kroner, ligger langt under, hvad en malersvend skal forvente i lønningsposen. I gennemsnit får malersvenden en timeløn tæt på de 180 kroner. En akkordsvend får over 200 kroner i timen. Altså langt over de 127 kroner, som reelt set er underbetaling.

Desværre ser vi del arbejdsgivere, der forstår at udnytte den ekstremt lave udbetaling i overenskomsten. De hyrer østeuropæisk arbejdskraft, aflønner dem med 127 kroner i timen og nægter dem at forhandle løn eller øvrige arbejdsvilkår. Det er altså de udenlandske kollegaer, der ligger i bunden til en mindsteløn, der er helt ude af trit med virkeligheden. Deres løn og arbejdsvilkår dikteres af skruppelløse arbejdsgivere, som vi desværre har en del af i byggebranchen. Det underbyder ikke kun malersvendene, men også de firmaer der rent faktisk gerne vil have ordnede forhold på deres byggepladser.   

Bunden skal løftes

Langt størstedelen af medlemmerne i Malerforbundet er bekymret for social dumping. Halvdelen af kollegaerne har oplevet problemer med social dumping på deres arbejdsplads. Derfor kommer det heller ikke som en overraskelse, at et værn mod social dumping er et af de højest prioriterede krav, medlemmerne af Malerforbundet har til overenskomsten.

Vi skal have løftet bunden og dermed sætte en stopper for underbetalingen af vores udenlandske kolleger. Vi skal have indført akkordafsavn.

Det var det krav, Malerforbundets forhandlingsudvalg fremlagde over for arbejdsgivernes forhandlere. Kravet lå inden for den økonomiske ramme af industriforliget.

Men vores ellers rimelige krav blev afvist.

Vi havde måske en naiv forventning om, at arbejdsgiverne kunne se fornuften i at hæve mindstelønnen og sikre vores fag for både svend og mester.
Enhver malermester med respekt for sig selv og for malerfaget, aflønner jo ikke sine ansatte med 127 kroner i timen, som er så langt under gennemsnitslønnen i faget. Og jeg ved, at mange malermestre har interesse i at få sat en stopper for den unfair konkurrencer, der kommer med social dumping.

I overenskomstforhandlingerne i 2014 lavede vi faktisk en aftale med Danske Malermestre om et akkordafsavn på 30 kroner. Aftalen blev dog i sidste øjeblik afvist af Dansk Arbejdsgiverforening, hvor Dansk Industri sidder hårdt på beslutningerne.
I nuværende overenskomstforhandlinger har DA/DI i forvejen dikteret over for deres medlemsorganisationer, at en forhøjelse af mindstelønnen ikke kan komme på tale. DA/DI har desværre så meget magt, at de kan afvise en overenskomstaftale, som deres medlemsorganisationer selv har forhandlet og underskrevet. Det var det, der skete tilbage i 2014 med Danske Malermestre. Nu gør de det så igen. Om Dansk industris plan på den lange bane er at indføre working poor i industrien også skal jeg ikke kunne sige. Men alt peger i den retning.

Bryd lænkerne, malermestre!

Vi har stadig i Malerforbundet et stort ønsket om reelle forhandlinger af vores krav og en fair overenskomst

Derfor skal jeg indtrængende opfordre Danske Malermestre til at bryde ud af de lænker, I er lagt i. Malersvendenes overenskomster hverken kan eller skal forhandles af direktøren for Grundfoss og Siemens. De skal forhandles af malermestrene selv. I kender jeres fag bedst. Et fag, som jeg ved, I er stolte af og som I værner om. Nøjagtig som vi malersvende.

Så kære malermestre: Vi er klar til at lave en overenskomst sammen med jer til gavn for os alle, når I ikke længere er bundet på hænder og fødder af direktørerne i industrien. Lad os sammen lukke det hul i overenskomsten, der skaber ulighed og er med til at udkonkurrere jeres egne medlemmer. Lad os nu få det akkordafsavn, så vi også har danske malermestre og svende på byggepladserne i 2030.


Del: