Brug sommerferien til at tjekke forsikringerne i din pensionsordning
Din pensionsordning i PensionDanmark er både en opsparing til pensionsalderen, men indeholder også solide forsikringer. Forsikringerne kan hjælpe dig økonomisk nu og her, hvis uheldet er ude. Du er bl.a. forsikret ved:
- førtidspension
- visse kritiske sygdomme
- dødsfald før pensionsalderen.
Du kan justere beløbet på dine forsikringer
Forsikringerne passer til de flestes behov, men er der sket større ændringer i dit liv, kan det være en god idé at tjekke dem. Det gælder fx hvis du for nylig er blevet gift eller skilt, har fået børn eller er blevet boligejer.
Du kan nemt hæve eller nedsætte beløbet på forsikringerne. Hvis du sætter forsikringsbeløbene op, sparer du lidt mindre op til pension. Sætter du forsikringsbeløbene ned, sparer du omvendt lidt mere op til pension.
Log ind på din pension
Du kan altid tjekke, hvordan du er forsikret via din pensionsordning. Du kan få et overblik over dine forsikringer via selskabernes app, der kan hentes i App Store eller i Google Play.
Her kan du blot søge efter PensionDanmark (”Din Pension”). Første gang du bruger app’en, skal du logge på med en pinkode, som du skal bruge NemID til. Herefter kan du frit bruge app’en – med pinkode, fingeraftryk eller FaceID.
Du kan også logge ind på PensionDanmarks hjemmeside pension.dk.