Udsat for sexchikane på byggeplads: Der blev ikke lyttet, da jeg sagde fra

Artikel fra Fagbladet Maleren, november 2020

I flere måneder blev der skrevet krænkende opslag om Sandra Johansen på væggene på den byggeplads, hun arbejdede på sammen med godt 200 andre håndværkere. Arbejdsgiveren gjorde ikke noget for at stoppe chikanen. Til sidst blev det for meget for Sandra Johansen, der fik det så psykisk dårligt, at hun var i fare for at miste sit ufødte barn.

”Nå, er det dig, der er den liderlige malerpige?” Sådan lød en af kommentarerne fra håndværkerne på byggepladsen, hvor Sandra Johansen tilbage i 2017 arbejdede som malersvend. Kommentarerne kom efter, der i flere i måneder var blevet skrevet om Sandra Johansen på væggene i elevatorerne i nogle af byggeriets opgange.

’Malerpigen Sandra søger liderlig murersex,’ ’Møgsoen Sandra’ og ’Sandra skal have sex’ var blandt nogle af de udsagn, der sammen med hendes telefonnummer stod skrevet på spånpladerne med blyant eller tusch.

”Jeg vil fortælle min historie, fordi det er vigtigt at slå fast, at ingen skal finde sig i at blive krænket og behandlet på den måde. Det er ikke i orden. Om man er mand, kvinde, lærling eller svend, så skal alle behandles med respekt. Jeg ønsker ikke, at det sker for andre, siger Sandra Johansen, der i dag er 33 år.

Det er over tre år siden, at hun oplevede krænkelser, chikane og svigt fra ledelsen på en større byggeplads. Men oplevelserne sidder stadig dybt i hende.

Det startede i august 2017, hvor hun med egne øjne ser, at der bliver skrevet om hende. I starten var det, ifølge hende mere harmløse ord, som fx ’hvad hedder den søde malerpige?’. Hun ryster lidt på hovedet ad det, der bliver skrevet af de forskellige håndværkere på byggepladsen.

Men efterhånden tager skriverierne overhånd. Hun ved ikke, hvem der står bag, men teksten på væggene bliver grovere og mere grænseoverskridende for Sandra Johansen.

Siger fra

”De skriver, at jeg giver gode blowjobs, at jeg er en luder, og alt muligt andet. Det blev for meget,” fortæller Sandra Johansen. Hun går i første omgang til den ene af hendes mestre. De to står sammen i en elevator, hvor der på væggen er skriverier om hende.

”Jeg siger til ham, at jeg synes det er barnligt og ulækkert, at der bliver skrevet de her ting. Han siger bare, at det skal jeg ikke tage mig af, og at det står skrevet meget værre ting om mig i opgang G.”

Her går det op for Sandra Johansen, at det ikke kun er i den ene opgang, der bliver skrevet om hende. Hun er fortvivlet over meldingen af mesteren og vælger derfor at gå til byggelederen.

”Jeg siger til ham, at det er langt over stregen og at det var ubehageligt for mig. Men han spørger bare, hvad jeg dog havde forestillet, at han skulle gøre ved det,” fortæller Sandra Johansen.

Hun prøver at forklare byggelederen, at hun jo netop er gået til ham for at få hjælp. Byggelederen henviser blot til, at nu var de jo snart færdige med arbejdet i opgangen.

”Jeg følte mig helt alene i kampen for at de skulle stoppe de her skriverier,” fortæller Sandra Johansen.

Hun fortsætter med at passe sit job, men får det psykisk dårligere og dårlige. Hun kender flere af håndværkerne på byggepladsen privat. Blandt andre hendes svigerfar og en nabo arbejder også på pladsen. Hun synes, det er pinligt, at de kan læse de krænkende ytringer og tilsvininger om hende. Forskellige håndværkere, hun ikke kender, henvender sig ofte til hende til og refererer til, hvad der er skrevet om hende på væggene.

Tag det som en kompliment

En dag går hun i et andet område af byggeriet sammen med sin anden mester og arbejder. Det var rart for Sandra Johansen at være lidt væk fra opgangen med skriverierne. Men så tikker der en sms ind fra en kollega.

”Han sender et billede fra elevatorskakten, hvor der som sædvanligt står noget ubehageligt om mig og min krop. På billedet ser man min kollega lave thumps up. Jeg viser billedet til min chef og siger, at selvom jeg for en gangs skyld ikke er på pladsen, skal jeg stadig provokeres med det her. Jeg giver klart udtryk for, at det ikke er rart for mig,” fortæller Sandra Johansen.

Men heller ikke her, bliver hendes klage taget alvorligt.

”Det skal du bare tage som en kompliment,” lyder svaret fra mesteren.

”Jeg havde forventet, at han som chef ville tage affære. At han ville gå til folk og bede dem om at stoppe de krænkelser af mig,” fortæller Sandra Johansen. 

Fare for at miste ufødt barn

Sandra Johansen er gravid mens chikanen står på. I 12. uge er hun til lægetjek. Hun er begyndt at daglige blødninger og lægen er urolig for barnets tilstand. Han ser en sammenhæng mellem chikanen på arbejdspladsen og blødningerne.

”Lægen sender mig hjem, da der var fare for, at jeg ville miste barnet. Efter jeg var kommet hjem, gik der fire dage og så stoppede blødningerne.”

Sandra bliver sygemeldt frem til sin barsel efter anbefaling fra lægen, som vurderer, at psykisk overbelastning som følge af mobning på arbejdspladsen har medført helbredsmæssige konsekvenser for mor og barn.

”De her ting stod på i næsten et halvt år. Jeg er ikke sart. Men da det først gik ud over kroppen og min graviditet, så var det til sidst nok,” siger Sandra Johansen.

Hun kontaktede Malernes Fagforeningen, der efter sygemeldingen starter en sag op mod arbejdsgiveren.

Mester nægter at have svigtet

Malerforbundet har siden ydet socialrådgiver- og advokatbistand til Sandra Johansen, og forbundet kører en fagretslig sag mod arbejdsgiveren om brud på arbejdsmiljøloven og en erstatningsansvarssag for tabt arbejdsfortjeneste. Sagen er også anmeldt til Ligebehandlingsnævnet og Arbejdstilsynet.

Den pågældende arbejdsgiver afviser ifølge sagsakterne at være ansvarlig for at der ikke blev sat en stopper for det dårlige arbejdsmiljø, selvom der har været kendskab til krænkelserne.

I sagen har arbejdsgiveren blandt andet henvist til, Sandra Johansen selv har været med på en fri omgangstone blandt kollegaerne, og at hun på Facebook har liket billeder og opslag med sjofel karakter.

”Jeg er en pige med ben i næsen. Og jeg kan sagtens klare skæg og ballade. Vi var en lille virksomhed og tonen var sjov. Men der er en grænse. At jeg har grint ad noget på facebook eller liket nogle opslag, der i øvrigt ikke var af personlig karakter, retfærdiggør på ingen måde, at jeg skal hænges ud og krænkes på byggepladsen, ” siger Sandra Johansen og slutter:

”Mine chefer tog ikke ansvar. De lyttede ikke til mig som medarbejder, når jeg fortalte, at det var gået over min grænse.”

Sandra Johansens helbred og gravitet forbedredes efter sygemeldingen, og sønnen der i dag er 2, 5 år er sund og rask.  

Artikel fra Fagbladet Maleren, november 2020