Tidlig Pension | 04. maj 2022

Malerforbundet: Den stigende pensionsalder rammer malerne hårdt

Der er kommet nye anbefalinger om danskernes pensionsalder. Men Den stigende pensionsalder er stadig et stort problem, der kræver seriøse arbejdsmiljø-tiltag og en udvidelse af ‘arne-pensionen’, mener malerforbundet.

Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning har i dag offentliggjort deres anbefalinger til regeringen og de politiske partier, der stod bag aftalen om seniorpension.

Kommissionen, der blev nedsat tilbage i 2020, anbefaler blandt andet, at den gradvise stigning i danskernes folkepensionsalder skal ske langsommere end planlagt.

Mere konkret lyder anbefalingen, at der skal lempes på indekseringen af folkepensionsalderen med virkning fra 2045, så stigningen svarer til 50 procent af den nuværende.

Det vil f.eks. betyde, at den 18-årige malersvend kan se frem til en pensionsalder på 72,5 år i stedet for 74,5 år.

Malerforbundet: Ikke godt nok

– Jeg er da glad for, at kommissionen lægger op til en lempelse af den stigende pensionsalder, men det er jo langt fra nok. Selvom vi generelt lever længere, så følger helbredet altså ikke nødvendigvis med. Og har du et hårdt fysisk arbejde, så risikerer du at blive nedslidt i mange år før folkepensionsalderen, siger forbundsformand for Malerforbundet, Tonny Olsen.

design_uden_navn_32
Forbundsformand Tonny Olsen vil have en udvidelse af ‘Arne-pensionen’, så flere kan få ret til at gå tidligere på pension.

Han savner konkrete, politiske arbejdsmiljøtiltag:

-Vi må og skal sikre alle lønmodtagere et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Politikerne har bestemt, at vi skal tilbringe flere år på arbejdsmarkedet, men de svigter de lønmodtagere, der risikerer at blive syge og nedslidte af deres arbejde. Det er ikke i orden, siger Tonny Olsen.

Kommissionens anbefalinger skal nu granskes af regeringen og de øvrige politiske partier, og det er uvist hvorvidt anbefalinger vil munde ud i reelle lovændringer eller reformer.  

Kom med en seriøs plan for, hvordan vi løfter arbejdsmiljøet og indfør en udvidelse af retten til tidlig pension, så flere kan blive omfattet af ordningen.

Tonny Olsen

Flere skal have ret til tidlig pension

Indtil videre vil Malerforbundet presse på for, at der i højere grad bliver sikret en værdig tilbagetrækning for dem med de hårdeste arbejdsliv, og en udvidelse af retten til tidlig pension, også kaldet ‘arne-pensionen’:

-Malerfaget er det mest nedslidende job, og den stigende pensionsalder rammer vores medlemmer hårdt. Selvom en del af vores medlemmer får gavn af retten til tidlig pension, så er der altså stadig en stor del, der allerede som 40-50-årige spiser smertestillende piller for at klare arbejdsdagen. Det er ikke holdbart. Så fra Malerforbundets side har vi to meget klare anbefalinger til politikerne: Kom med en seriøs plan for, hvordan vi løfter arbejdsmiljøet og indfør en udvidelse af retten til tidlig pension, så flere kan blive omfattet af ordningen.

Læs hele kommissionens rapport og de øvrige anbefalinger her.


Relaterede artikler


Midtjylland

Selvom jeg lever længere, betyder det ikke, at jeg kan arbejde længere

Af Vagn Aage Futterup, bestyrelsesmedlem i Malernes Fagforening Midtjylland Når politikerne på Christiansborg taler om, at vi lever længere, og at pensionsalderen derfor bare skal stige og stige, føles det som om, de taler fra en helt anden planet. For der er himmelvid forskel på at leve længere og på at kunne holde til at …


Kampen for en værdig tilbagetrækning: 800 fagligt aktive samlet til pensionstopmøde i Nyborg

NYBORG: Der var tryk på kedlerne og en tydelig følelse af sammenhold, da 800 tillidsrepræsentanter, studerende og fagligt aktive fra hele landet i dag indtog Nyborg til FH’s store pensionstopmøde. Missionen var klar: Pensionssystemet skal være mere retfærdigt, og nedslidning skal tages alvorligt. Blandt de mange fremmødte var bygningsmaler Eva Pedersen fra Rynkeby. For hende …


Tidlig Pension

Guide: Sådan søger du tidlig pension

Tidlig pension er en tilbagetrækningsydelse, der giver dig mulighed for at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet 1, 2 eller 3 år før, du når folkepensionsalderen. 44 år på arbejdsmarkedet giver ret til tre år med tidlig pension43 år på arbejdsmarkedet giver ret til to år med tidlig pension42 år på arbejdsmarkedet giver ret til et …


Tidlig Pension

“jeg skal også have en alderdom, som jeg kan nyde”

Det er begyndt at værke i kroppen hos Helle Jørgensen, der glæder sig over, at hun om ét år kan gå på tidlig pension. Hun ser det dog mest som et plaster på såret, for hun føler sig snydt over politikernes forringelser af efterlønnen. ”Når jeg går og spartler i de høje lejligheder inde i …