Hvad laver MFD Ungdom?

Det er fedt at være en del af ledelsen i MFD Ungdom. De 14 medlemmer plus suppleanter mødes flere gange om året og diskuterer fagpolitik, uddannelse og hygger sig!

MFD Ungdom er til for dig, der er under uddannelse til bygningsmaler, skiltetekniker eller autolakerer.

MFD Ungdom er din ven under uddannelsen. Vi repræsenterer lærlingene i Malerforbundet – Blandt andet ude på din skole, i din lokale afdeling og i forbundets hovedbestyrelse.  

Vi består af en ledelse på 14 medlemmer plus suppleanter, og vi mødes cirka 4-5 gange om året rundt i hele landet. Vores arbejde handler blandt andet om at forbedre skoleforholdene for landets bygningsmalere, autolakerere og skiltetekniker, arrangere lokale og nationale kurser og events samt gøre, hvad vi kan for at få så mange som muligt med i vores fantastiske fællesskab! Vi synes, det er fedt at være med i fagforeningen.

Du kan selv blive aktiv i MFD Ungdom ved at tilmelde dig vores efterårskursus – hér vælger vi nemlig altid folk til ledelsen. Det er meget stille og roligt.

Du kan altid se mere om os og skrive til os på Facebook.