Spørgsmål og svar

Der snakkes meget om de igangværende overenskomstforhandlinger. Men hvad går det egentlig ud på? Hvorfor venter vi på industriens forlig? Og hvad sker der, hvis vi ikke får en aftale i hus? Få svar på nogle af dine spørgsmål her.

Hvad sker der?

Lige nu forhandles der overenskomster på det private arbejdsmarked. De igangværende overenskomstforhandlinger kalder vi ’OK23’.

Hvad er en overenskomst?

En overenskomst er en aftale om dine grundlæggende løn- og arbejdsvilkår. Aftalen indgås mellem de to parter: arbejdsgiverorganisationen (fx Danske Malermestre) og arbejdstagerorganisationen (Malerforbundet).

Overenskomsten fastlægger din (minimum)løn, arbejdstid, kørepenge, barsel, pension og mange andre forhold. I mange andre lande er disse forhold lovbestemt. Men det danske arbejdsmarked er specielt på dette punkt, da det som hovedregel er arbejdsmarkedets parter, der selv fastlægger forholdende uden politisk indblanding.

Fordelen her er, at det er aktører, der kender dit fag og dine vilkår, der også forhandler på dine vegne og på baggrund af dine ønsker. Sådan har det været i over 100 år på det danske arbejdsmarked, og det særlige system kaldes Den Danske Model.

Hvorfor skal overenskomsten forhandles igen?

Overenskomstaftalerne gælder typisk for to eller tre år frem. Inden aftalerne udløber, skal de fornyes. Din nuværende overenskomst udløber 1. marts i år, og derfor har vi forhandlinger nu.

Faktisk er det overenskomster for godt 600.000 lønmodtagere på det private område, der forhandles. Forhandlinger for de offentligt ansatte foregår i 2024.

Hvad venter vi på?

Først og fremmest venter vi på det såkaldte gennembrudsforlig, som sætter de overordnede rammer for OK23.

Historisk set er det Industrien, der indgår gennembrudsforliget.

Industriens overenskomst fastsætter de overordnede rammer for Malerforbundet og de øvrige forbunds videre forhandlinger med arbejdsgiverne. Det gælder både det overordnet økonomiske spillerum og dele af indholdet af de nye overenskomster.

Ved hjælp af sammenkædningsreglerne er man sikret, at de øvrige forbund ikke får mindre end de løn og arbejdsvilkår, der er fastsat i gennembrudsforliget. På den måde står man solidarisk sammen og sørger for, at der sikres et samlet løft af løn og vilkår på det private område.

På industriens område, er det CO Industri, som er en sammenslutning af fagforbund, der forhandler på vegne af de ni forbund: Malerforbundet, 3F, Metal, HK/Privat, Teknisk Landsforbund, Dansk El-Forbund, Blik og Rør, Serviceforbundet og Dansk Jernbaneforbund. På den anden side af bordet sidder DI, som er den største medlemsorganisation i Dansk Arbejdsgiverforening, DA.

Malerforbundet og de øvrige forbund går først for alvor i gang med at forhandle på deres områder (de såkaldte decentrale forhandlinger), når industriens forlig er på plads. I de decentrale forhandlinger sidder fx Malerforbundet og Danske Malermestre over for hinanden og forhandler de enkelte dele i maleroverenskomsten inden for den fastsatte ramme.

Alle forlig bindes sammes

Når alle de områder er forhandlet på plads (evt. med undtagelse af enkelte, der ikke kunne opnå enighed om forlig), vil Forligsmanden binde forhandlingerne sammen til et samlet mæglingsforslag. I denne proces bliver Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) inddraget, og de to parter skal acceptere det samlede mæglingsforslag, før det kan sendes til afstemning hos medlemmerne.

Mæglingsforslaget vil indeholde alle de forlig, hvor det er lykkedes parterne at blive enige. Og det vil fastsætte de vilkår, der skal gælde i de overenskomster, hvor parterne ikke kunne nå til enighed. Det skal sikre, at ingen forbund får mindre end hvad industriforliget har givet i den overordnet ramme.

I 2020 lykkedes det for eksempel ikke Malerforbundet at blive enige med Danske Malermestre og Dansk Byggeri om et forlig. Derfor blev bygningsmalerområdet ’samlet op’ af en mæglingsskitse. Denne mæglingsskitse indeholdt dog ikke de stigninger på prislisten, som ellers havde været på forhandlingsbordet.

Indgår man ikke et forlig med arbejdsgiverne, er man via sammenkædningen sikret løft af på mindstebetalingssatsen som aftalt i industriforliget, men ikke evt. stigninger på prislisten.

Hvad betyder sammenkædningsreglen?

Sammenkædningsreglen betyder, at alle overenskomstaftaler på det private område bliver samlet i én afstemning.

Så i stedet for, de enkelte forbund stemmer om overenskomstresultatet hver for sig, så kædes afstemningen sammen til én stor urafstemning.

Det er dermed flertallet af medlemmerne i samtlige FH-forbund på det private område, der afgør, om overenskomstaftalerne bliver indgået eller forkastet.

Det skal sikre, at alle – også de små forbund – kommer i hus med en ordentlig løsning.

Ved at sammenkæde flere overenskomstområder bliver det vanskeligt for enkeltstående utilfredse grupper at stemme aftaleresultatet ned.

Men sammenkædningen betyder også, at selv de mindste forbund og overenskomstområder kommer hjem med en god løsning, hvis de har en arbejdsgiverorganisation, som ikke er til at hugge eller stikke i. De bliver nemlig ’samlet op’ i et samlet mæglingsforslag, de sikrer dem forbedringer af aftalen inden for den samlede ramme.

Sammenkædningen sikrer også, at områder med lav organisering opnår aftaleresultater, der er på niveau med de bedst organiserede grupper.

På den måde bliver ingen forbund efterladt på perronen med dårlige løn- og arbejdsvilkår.

Konflikt?

Det sker en sjældent, at et samlet flertal af medlemmerne – eller arbejdsgiverne – stemmer nej. Og at der dermed er storkonflikt i landet.

Sidste gang, vi oplevede det var på det private arbejdsmarked var i 1998. Fagbevægelsens medlemmer strejkede, blandt andet fordi de ikke havde fået indfriet ønsket om en 6. ferieuge. Nogle kan måske huske det som ”gærkonflikten”, fordi mange hamstrede gær for at kunne bage brød, hvis butikkerne løb tør.

Når der er storkonflikt, må parterne se, om de kan finde en ny løsning, som kan stemmes hjem. De kan forsøge at finde en løsning selv, eller også kan forligsmanden indkalde parterne til forhandling i Forligsinstitutionen. 

Er det umuligt at finde en løsning, kan det i sidste ende betyde, at den siddende regering vælger at gribe ind og fremsætte et lovforslag, der forlænger overenskomsterne eventuelt med nogle af de forbedringer, som var aftalt i forhandlingerne mellem overenskomstparterne, og som måske lå i forligsmandens mæglingsskitse. I 1998 greb regeringen ind efter 11 dage og fremsatte en lov, der samlede flertal i Folketinget. Loven indebar ikke den 6. ferieuge. Den kom først ind i overenskomsten i 2000, da man forhandlede sig frem til den mellem arbejdstagere og arbejdsgivere.

Hvad er forskellen på strejke og lockout?

Strejke: Når arbejdstagerne nedlægger arbejdet, kaldes det en strejke. En strejke kan være ’overenskomstmæssig’, fx hvis overenskomsten er udløbet, og der ikke er forhandlet en ny på plads. En strejke kan også være overenskomststridig – den vil den oftest være, hvis den finder sted midt i overenskomstperioden.  

Lockout: Når arbejdsgiveren lukker arbejdspladsen, så medarbejderne ikke kan komme på arbejde og tjene penge, kaldes det en lockout. 

Strejke og lockout ses normalt kun i forbindelse med et sammenbrud i overenskomstforhandlingerne.

Hvad får jeg udbetalt under en strejke?

Medlemmer, der er i strejke eller lockout, modtager ikke løn, men får konfliktunderstøttelse fra Malerforbundet. Konfliktunderstøttelsen er normalt på den maksimale dagpengesats.

Ledige får ikke dagpenge, men som medlem af Malerforbundet har du som ledig også ret til konfliktunderstøttelse.

Lærlinge og elever må ikke lockoutes og kan ikke strejke. Det samme gælder for ansatte i kooperationen, ansatte i virksomheder med tiltrædelsesoverenskomst og virksomheder, der er udmeldt af en arbejdsgiverorganisation.

Hvad har store bededag med OK23 at gøre?

Egentlig har regeringens forslag om at sløjfe store bededag som en helligdag (og fridag) ikke noget med overenskomstforhandlingerne at gøre. Forslaget er stillet af regeringen uden om arbejdsmarkedets parter, så i princippet er det ikke et tema, der skal forhandles ved OK23. Men alligevel spøger bededags-spørgsmålet i overenskomstforhandlingerne. En lang række lønmodtagere er vrede over, at regeringen vil fjerne denne rettighed om fri på store bededag fra dem. Denne vrede kan risikere at få indvirkningen på resultatet af overenskomstafstemningen. Hele fagbevægelsen og en del arbejdsgiverorganisationer er også utilfredse over, at man ikke har inddraget arbejdsmarkedets parter i forhandlingerne om en evt. afskaffelse af store bededag. Kritikken går bla. på, at lønmodtagerrettigheder (som fridage) traditionelt er en noget, der bør drøftes i trepartsforhandlinger mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter. Det gør ikke situationen bedre, at man politiske vil pille ved lønmodtagernes arbejdstider, mens der er overenskomstforhandlinger. For regeringen har ikke udstukket forslag til, hvordan og hvorledes lønmodtagerne evt. skal kompenseres for den ekstra arbejdsdag. Skal arbejdsgiverne punge ud? Eller må lønmodtagerne acceptere at de må arbejde store bededag uden at få tillæg? Uanset hvad, så vanskeliggør det overenskomstforhandlingerne, der i forvejen er udnævnt til at blive historisk svære på grund af inflationen og den økonomiske usikkerhed.

Har du flere spørgsmål? Spørg gerne i din lokale afdeling, bliv opdateret på maler.dk og få styr på fakta på OKFakta.