• Malerforbundet hjælper dig med svar på, hvordan du er stillet i forhold til arbejdet eller hvis du bliver ledig.

Coronavirus

Situationen ændrer sig lige nu dag for dag i Danmark. Du kan her på siden finde vejledninger, spørgsmål og svar samt nyttige links i forbindelse med den aktuelle corona-krise i Danmark. 

Har du brug for hjælp? Kontakt din lokale fagforening

-> information in other languages

Vær opmærksom på, at retningslinjer og vejledninger ændrer sig løbende. 

Aktuelle anbefalinger fra myndighederne

Forebyg smitte

Sådan beskytter du dig selv og andre mod smitte med coronavirus/covid-19.

I hele Danmark er strategien for håndteringen af conoravirus/covid-19 ændret, så fokus nu er på at begrænse smittespredning og prioritere behandling til dem, der har mest brug for det. Det betyder, at borgere med lette symptomer ikke længere skal opsøge læge for at blive testet, men i stedet skal blive derhjemme.

For alle borgere gælder

  • Hvis du er rask, så beskyt dig selv for at beskytte andre
  • Hvis du har hoste, let feber eller forkølelse, så bliv hjemme, indtil du er rask
  • Hvis du har problemer med vejrtrækningen, forværring af symptomer eller er syg over flere dage, skal du ringe til lægen/vagtlægen. Det er vigtigt, at du ikke bare møder op.

Hvordan beskytter jeg mig selv som rask?

  1. Vask dine hænder tit, eller brug håndsprit
  2. Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder
  3. Undgå håndtryk, kindkys og kram - begræns den fysiske kontakt
  4. Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
  5. Hvis du er ældre eller kronisk syg, så hold afstand og bed andre tage hensyn

Hvornår skal jeg opsøge læge?

Hvis du har problemer med vejrtrækningen, forværring af symptomer eller er syg over flere dage, skal du ringe til lægen. Det er vigtigt, at du ringer først og ikke møder op i venteværelset, da du kan smitte andre.

Hvad kan jeg lave, når jeg ikke må gå på arbejde eller i skole?

Den nuværende situation er ny for alle, og det kan være svært at gennemskue, hvad man må og ikke må, når man ikke længere må møde op på arbejde eller skole. Generelt gælder det, at man skal bruge sin fornuft og tænke over, hvordan man bedst beskytter sig selv, hinanden og vores sundhedsvæsen.

At komme udendørs kan være et godt og sundt afbræk i en hverdag, hvor man måske føler sig fanget derhjemme. Man må gerne tage sin børn med på legepladsen, lufte hunden, eller gå og løbe ture i skoven. Men vi anbefaler, at man er påpasselig med er at samles i større grupper, og at man undgår tæt fysisk kontakt med andre uden for hjemmet.

Forbud mod forsamlinger med flere end 10 personer

  • Der indføres – med virkning fra den 18. marts 2020 kl. 10.00 – et midlertidigt forbud mod at afholde eller deltage i arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende, hvor flere end 10 personer er samlet. Forbuddet gælder både indendørs og udendørs og omfatter både offentlige og private arrangementer, begivenheder mv. Forbuddet gælder foreløbigt frem til den 8. juni 2020.
     
  • Forbuddet hindrer ikke, at flere end 10 personer på sædvanlig vis er til stede og bevæger sig rundt fx i en butik, et supermarked, en lufthavn eller på en togstation. Tilsvarende gælder, at almindelig brug af kollektive transportmidler (tog, busser, fly, færger m.v.) og almindelig tilstedeværelse på en arbejdsplads ikke er omfattet. Forbuddet finder heller ikke anvendelse, hvis der er tale om en forsamling med et politisk eller andet meningsbefordrende øjemed, herunder demonstrationer eller politiske møder.
     
  • Forbuddet gælder ikke i private hjem. Der opfordres dog kraftigt til aflyse planlagte private sammenkomster mv. med flere end 10 personer, generelt begrænse deltagerantallet mest muligt og følge de generelle anbefalinger fra sundhedsmyndighederne om hygiejne, om at holde behørig afstand og om hensigtsmæssig adfærd i øvrigt.
     
  • Politiet får herudover – med virkning fra den 18. marts 2020 kl. 10.00 – mulighed for på offentligt tilgængelige steder at gribe ind, hvis flere end 10 personer befinder sig på samme sted på en måde, der udgør en særlig fare for smitte med COVID-19. Politiets skønsudøvelse vil ske under hensyntagen til sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger om at nedbringe antallet af sociale kontakter og holde behørig afstand.

Kilde: coronasmitte.dk

Development: Hjemmesider.dk